PRISGARANTI
Det skal være billigst at booke direkte hos os. Booker du din overnatning direkte her på hjemmesiden, lover vi, at du får de bedste priser.
Hvis du mod forventning skulle finde en billigere online pris andetsteds, matcher vi prisen. Kontakt os venligst inden du bestiller.
Fotokreditering: Astrid Maria Rasmussen, Copenhagen Media Center
PROCEDUREN ER LIGETIL:
1) Du mener at have fundet en billigere pris på en anden side
Din sammenligning skal være mellem to sammenlignelige ophold. Værelsestype, antal personer, ankomstdato, opholdslængde, annulleringsbetingelser skal være de samme. Prisen er den endelige pris, altså inklusive moms, skatter og gebyrer. På nogle sider lægges de ofte oven i prisen umiddelbart inden betaling.
2) Du dokumenterer forskellen
Send os et skærmprint fra den pågældende hjemmeside hvoraf følgende informationer tydeligt fremgår: internetadresse, dato for søgning, værelsestype, ankomstdato, afrejsedato, inkluderede ydelser, og eventuelle restriktioner, så som Ikke refunderbar. Send dokumentationen til: info@hotelchristianiv.dk
3) Vi tjekker detaljerne
Når vi har modtaget din henvendelse, gennemgår vi detaljerne. Vi vender hurtigst muligt tilbage til dig - om prisen er sammenlignelig eller ej. Vores bookingteam sidder klar alle hverdage, mandag – fredag fra 8 – 18.
4) Vi matcher prisen
Vi reserverer dit ophold hos os til den samme pris.
DET MED SMÅT:
- Garantien omfatter alle offentlige tilgængelige online priser.
- Prisen skal kunne bookes, dvs. reservationen skal kunne fuldføres.
- Prissammenligningen skal ske i danske kroner og til den officielle valutakurs på dagen, hvor du kontakter os.
- Prisgarantien kan senest gøres gældende over for Hotel Christian IV en måned efter den pågældende bookings første overnatning.
- Voucheren kan ikke byttes til kontanter eller overdrages, og voucheren skal anvendes ved den aktuelle booking.
- Hotel Christian IV påtager sig ikke ansvaret for eventuelle gebyrer, der måtte blive pålagt i forbindelse med afbestilling af en booking foretaget på andre websites end Hotel Christian IV.